Business

De 9 største fejl, når du åbner en restaurant

Det er ikke nemt at åbne en succesfuld restaurant. Mange må dreje nøglen om få måneder efter første åbningsdag – uanset hvor god deres service er. Andre sl


Det er ikke nemt at åbne en succesfuld restaurant. Mange må dreje nøglen om få måneder efter første åbningsdag – uanset hvor god deres service er. Andre slår alle odds og får succes. Læs her, hvad der gør forskellen.

Der er ingen opskrift på succes, når det kommer til at åbne en ny restaurant. Men her er de 9 mest almindelige fejl, du bør undgå:

1. Du har ikke undersøgt markedet ordentligt

Det er altid vigtigt at starte med at researche lokalområdet, når du vil åbne en restaurant.

Drømmer du f.eks. om at servere sushi for byens borgere, skal du først besøge konkurrenterne. Udforsk deres menukort, placering og lokaler.

Hold også øje med, hvordan de tiltrækker kunder til deres restaurant. Kører de ofte med særlige tilbud, eller har de blot en god placering i byen?

Overvej derefter, hvordan du kan konkurrere med dem. Hvad kan du tilbyde dine gæster, og hvordan kan din restaurant skille sig ud fra mængden?

2. Din restaurant har ikke sin egen identitet

En stærk identitet er den bedste måde at tiltrække kunder, som har lyst til at prøve noget nyt. Folk husker dem, som skiller sig ud fra mængden.

Du kan f.eks. åbne en autentisk sushi-restaurant eller et moderne fusionskøkken.

Find ud af, hvordan du kan skabe en klar identitet for din restaurant. Og sørg for, at gæsterne kan mærke den, så snart de træder ind ad døren.

3. Du glemmer at tænke over placeringen

Kvaliteten af din madlavning og indretningen af din restaurant betyder intet, hvis din placering i byen er forkert.

Sørg derfor for at finde nogle lokaler i et travlt område, gerne tæt på andre restauranter og caféer. Selvom huslejen kan være dyrt, øger det chancen for at få fyldt bordene op.

Mange restauranter prioriterer nemlig en billig husleje frem for en god placering, og må derfor kæmpe for at tiltrække kunder til de mindre trafikerede dele af byen.

4. Du ansætter de forkerte personer

Dine ansatte er restaurantens ansigt udadtil. Det er derfor vigtigt at ansætte de rigtige personer, som kan give dine kunder den bedst mulige oplevelse.

Din kok spiller f.eks. en hovedrolle, når det gælder om at få folk til at komme igen. Vælg en kok, hvis evner passer til din vision for restauranten. Og hav dem gerne med på råd, når du hyrer resten af personalet.

Læs mere om hvordan holder du dine medarbejdere glade og motiverede her.

5. Du investerer i den forkerte teknologi

Med de rigtige teknologiske løsninger bliver det både sjovere og lettere at styre din restaurant. Du kan nemlig let komme til at drukne i administrative opgaver og økonomistyring. Og det vil ikke bare gøre det træls at styre din forretning – det vil også hæmme dens vækstpotentiale.

Ved at vælge det rigtige kassesystem kan du f.eks. sende ordrer direkte fra bordet til køkkenet. Det vil spare dine tjenere tid, og du slipper for at bruge en masse tid på at danne dig et overblik over kvitteringerne.

Med det rette vagtplansystem har du altid et overblik over dine ansatte og deres vagter. Det vil samle jeres kommunikation ét sted, så du altid får besked om vagtændringer og sygemeldinger. Derudover kan du nemt se, om der er nok på arbejde på en given dag. På den måde undgår dine kunder lang ventetid, fordi du mangler en tjener.

Det er også en god idé at undersøge online bestillingssystemer. Nogle gæster foretrækker nemlig selv at bestille deres måltid. Undersøgelser viser desuden, at når folk bestiller på nettet, bruger de ofte flere penge. Det skyldes, at de har bedre tid til at læse menukortet igennem og lave tilføjelser til deres bestilling.

Endelig kan du tage dit appbestillingssystem til nye højder med loyalitetsbonusser. På den måde kan du belønne dine faste kunder – og friste nye kunder til at komme igen.

6. Du forsøger at spare penge på markedsføring

I disse dage bør du ikke undervurdere værdien af god markedsføring. Folk er på nettet døgnet rundt – både på jobbet, på sofaen, på ferien og selv ved bordet på restauranten.

Du skal fange dine gæster der, hvor de er. Facebook er f.eks. en god måde at tiltrække nye kunder. Du skal blot lave en reklame, der giver 10 % i rabat til dem, der ser den. Det kan både øge mængden og størrelsen af dine daglige bestillinger.

7. Du dropper den store åbningsdag

Du har kun én første åbningsdag, og det er en oplagt mulighed for at skabe opmærksom omkring din forretning.

Lav en begivenhed med tilbud på maden, gratis smagsprøver og lækre drinks. Det vil tiltrække byens borgere til din restaurant. Og jo mere travlt du ser ud til at have, jo mere interesserede vil folk være i at spise hos dig.

8. Dine priser følger ikke en fastlagt strategi

Du skal ikke undervurdere værdien af et veludført menukort. Du får ikke succes ved at tilbyde din gæster 50 forskellige valgmuligheder – tværtimod! Når det kommer til menukortet, er et mindre udvalg faktisk lig med større indtjening.

Undersøgelser viser nemlig, at et mindre menukort får retterne til at virke mere gennemtænkte og eksklusive. Derudover bliver det lettere for dine gæster at overskue, hvad de har lyst til at bestille. Og inde i selve køkkenet vil det mindske madspild og behovet for mange specielle ingredienser.

Husk nu, at du ikke bare sælger en tallerken med mad – du sælger en service og en oplevelse. Sørg derfor for at prissætte dit menukort, så det hele passer sammen.

9. Du har ikke overblik over dine udgifter

Indtil videre har vi talt en masse om de ting, der koster penge ved åbningen af en ny restaurant. Det er dog vigtigt, at du ikke mister overblikket over dit budget og dine udgifter. Ellers ender du med at køre dig selv i sænk, inden du overhovedet kommer i gang.

Kig derfor realistisk på, hvad du forventer at tjene om ugen, inden du går i gang. Lav en forretningsplan og et budget, og sørg for at justere begge dele undervejs.

Hvordan kan vi hjælpe dig med at åbne din egen restaurant?

Hos Quickorder tilbyder vi et komplet, teknologisk system, som gør det let som en leg at styre din restaurant. Vi giver dig alt fra et moderne kassesystem til et velkørende system til vagtplanlægning. Og det hele arbejder sammen, så du altid har et godt overblik over din restaurants indtjening og udgifter.

Vi tilbyder dig et gratis bookingsystem, så du altid kan se antallet af bookinger. Og så dine gæster kan reservere deres bord online på under 30 sekunder.

Vores online bestillingssystem hænger fuldstændigt sammen med kassesystemet. På den måde bliver alle bestillingerne automatisk overført til dit kassesystem, og du kan printe bestillingen direkte i køkkenet. Derudover kan systemet øge både ordrestørrelsen og antallet af tilbagevendende kunder med over 20 %.

Vil du gerne høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få succes med din restaurant? Så kontakt os allerede i dag!

Similar posts

Get notified on new marketing insights

Be the first to know about new B2B SaaS Marketing insights to build or refine your marketing function with the tools and knowledge of today’s industry.