Restauranter i juletidenRestauranter i juletiden

Business

10. november

Det kan man forvente som restauratør i den søde juletid

Julen er en travl periode for restaurationsbranchen, men spiller I jeres kort rigtigt, kan det blive den skønneste og mest profitable tid på året.

De fleste restauratører har allerede sammensat julemenuen, og der bestilles borde i stride strømme. Søger du inspiration til markedsføring af jeres julefest, som kan sikre øget salg for jeres restaurant, så læs endelig videre.

Bliv dus med de feststemte

Mange læser restaurantanmeldelser online inden de overhovedet overvejer at bestille bord. Undersøgelser viser, at 93 % læser menuen online, inden de tager på restaurant, og 49 % søger efter restauranter i nærheden uden noget specifikt i tankerne.

Hvis I vil tiltrække nye gæster, er det derfor afgørende at opdatere jeres restaurants hjemmeside med jeres julemenu, tilbud og events. Derudover bør I sørge for at holde restaurantens SoMe-sider ajour. Del posts og historier om jeres mad, vis hvor travlt I har og sæt fokus på jeres glade gæster for at tiltrække nye gæster!

Bliv dus med de sultne

Juletiden handler om meget mere end julefrokoster. Den handler også om at bestille mad ud af huset og nyde den i ro og mag derhjemme. Mange får lyst til julemad, så snart “All I Want for Christmas” spiller i radioen, så sørg for at tilbyde julemad i god tid, både i restauranten og ud af huset.

Hvis I bruger nogle af de populære to-go platforme, så husk at opdatere jeres menu og eventuelle tilbud. I kan også overveje at investere i jeres egen online bestillingsside, så I sparer platformenes høje provisioner.

Bliv festens midtpunkt

Julen er en fantastisk mulighed for at eksperimentere og tiltrække nye gæster, så sørg for at I har noget for enhver smag. Traditionel julemad er i høj grad baseret på kød, men der er flere og flere, der er interesserede i vegetariske alternativer.

En anden god idé kunne være at gøre restauranten familievenlig - især til brunch. Man kan komme langt med events som ”Brunch med Julemanden” og ”Mød nisserne til kagebag”. I kan hurtigt få fyldt restauranten, hvis I tilbyder underholdning til børnene, så forældrene får et lille pusterum midt i julens trængsel og alarm.

Mange af jeres julegæster vil være førstegangsbesøgende, så giv dem et godt førstehåndsindtryk. I kan øge sandsynligheden for at de vender tilbage, hvis I for eksempel tilbyder rabat ved deres næste besøg.

Har I brug for flere ideer til, hvordan I kan forberede og markedsføre jeres restaurant i den travle juletid, så læs mere i vores seneste restaurantguide.

Quickorder © 2014 – 2021 CVR: 36422459