Restaurantejere og medarbejdere kæmper videreRestaurantejere og medarbejdere kæmper videre

Business

20. september

Restaurationsbranchen har svært ved at komme igen efter lockdowns

Restauranter tvinges til at lukke midlertidigt eller holde åbent færre timer.

Genåbningen af samfundet skulle have været højsæson for restauratører i kampen for at indhente al den tabte omsætning, coronanedlukningen har medført. Men virkeligheden er lidt en anden: Restauranterne kæmper stadig med at holde gang i hjulene – nu af andre årsager.

For selvom de fleste restauranter har mange gæster igennem (noget, der minder om pre-corona tilstande), så er det svært at finde god og pålidelig arbejdskraft. Det giver nogle helt andre udfordringer, og derfor har hele restaurationsbranchen svært ved at genfinde formen.

Hvad er de største problemer restauranterne skal tackle efter lockdowns?

“Vi lukkede aldrig rigtigt, men vi forsøgte at holde så mange mennesker i gang som muligt under pandemien. Vi er dog blevet opmærksomme på, at det kan være yderst svært at åbne en restaurant under en pandemi. Specielt, når det kommer til at ansætte folk på gulvet. Vi har aldrig haft en så høj omsætning som nu. Det gør det kun mere vanskeligt, når det kommer til ansættelser,” siger Jan Abrahamsen, COO hos Sumo Restaurants.

Jan har været restauratør i mere end 30 år, og han ser bemandingsproblematikken som branchens nok største udfordring til dato – alt sammen på grund af en global pandemi.

Restaurationsbranchen mangler medarbejdereRestaurationsbranchen mangler medarbejdere
Restaurationsbranchen mangler medarbejdere

Hvorfor er det så svært at finde og ansætte nye folk?

Der er to årsager til, at vi har mangel på folk lige nu. For det første har mange kokke og tjenere valgt at skifte branche, og de vender nok ikke retur til restaurationsbranchen. For det andet har det været svært at få folk ind i Danmark på grund af de mange restriktioner. Det har gjort det ekstra svært for de restauranter, som normalt hyrer ekstra personale over sommeren.

Derfor har restaurantejere været nødt til at hyre uerfarne kandidater. Og på grund af manglende tid har det nye personale manglet onboarding og træning – hvilket har resulteret i dårlig service og frustrerede gæster.

Hvordan kan restauratører navigere i det nuværende marked?

For at finde svaret har vi rakt ud til en af branchens eksperter, Andy Chen. Chen er administrerende direktør hos Quickorder. Efter Weorder, det ledende online bestillingssystem og loyalitetsbaserede CRM-system, er Quickorder blevet et af de mest avancerede SaaS for restauranter i Norden.

Andy Chen - administrerende direktør hos QuickorderAndy Chen - administrerende direktør hos Quickorder
Andy Chen - administrerende direktør hos Quickorder

Andy, med den nuværende mangel på arbejdskraft på en all-time-high, hvordan ser du fremtiden for restaurationsbranchen?

“Pandemien har skabt problemer med manglende arbejdskraft i mange industrier. Gæstfrihedsindustrien har været hårdt ramt, men jeg tror, at løsningen på problemet ligger for næsen af os. Vi skal være åbne overfor at bruge teknologi til at gøre manuelle opgaver nemmere og mere effektive – og bruge teknologi som et sikkerhedsnet, når det ikke er muligt at hyre nye medarbejdere.

Din restaurant har ikke brug for 20 nye medarbejdere for at kunne håndtere myldretiden. Din restaurant har brug for den rette teknologi til at optimere den daglige drift og hjælpe de nuværende medarbejdere med at reducere antallet af tidskrævende opgaver. Ægte gæstfrihed er en ‘mand + maskine’-virkelighed, hvor mennesker, her tjenere og andre ansatte, skal blive ved med at fokusere på at få gæsterne til at føle sig velkommen og trygge, når de igen besøger en restaurant efter Covid-19, og lade software klare serviceopgaver som at modtage ordrer og betaling.

Ved fx at implementere et online ordre- og betalingssystem vil dit personale spare tid ved at undgå at løbe frem og tilbage mellem borde og køkken. Yderligere vil dit personale have mere tid til det, som betyder noget. De skal altså bruge færre ressourcer på fx at tage imod ordrer ved enkelt bestillinger eller aflevere regningen ved bordet. Det betyder, at dit personale kan håndtere selv de mest pressede situationer uden at gå på kompromis med gæsteoplevelsen.”

Appbestilling til restauranterAppbestilling til restauranter
Appbestilling til restauranter

Appbestilling er stadigvæk et kontroversielt emne i branchen, også selvom det er bevist, at det gavner restauranten i form af hurtigere betjening, større loyalitet og større ordrer.

“Vores gæster bestiller mere, og det er hurtigere at få nye gæster igennem ved at benytte app’en. Det skyldes, at gæsterne ikke skal vente på en tjener til at modtage eller bringe en ordre. Gæsterne skal heller ikke vente på at få regningen. De manuelle arbejdsgange er væk her. At vente på regningen er noget af det værste en gæst kender til. Ved at være til stede og give gæsterne mulighed for at betale via en app bliver vores service bedre. Vi bruger også færre timer og kan håndtere myldretiden meget bedre ved netop at udnytte de teknologiske muligheder,” siger Jan Abrahamsen fra Sumo.

På grund af manglende arbejdskraft og lav omsætning kan nogle restauranter føle sig nødsaget til at holde åbent i færre timer. Her bliver Appbestilling for alvor relevant og aktuelt for restauratører, som ikke blot ønsker at holde liv i deres restaurant, men ønsker at få den til at boome og blomstre.

Interesseret i at lære mere omkring Appbestilling? Besøg Quickorders hjemmeside og book en gratis demo med en af vores rådgivere.

Quickorder © 2014 – 2021 CVR: 36422459