Sælg takeaway via InstagramSælg takeaway via Instagram

Marketing

15. februar

Sådan sælger du dit takeaway via Instagram – med eksempler

Vidste du, at den næstmest populære måde for folk at finde restauranter på, er via de sociale medier?

Selvom restauranter har brugt digital markedsføring i mange år, er de sociale medier først nu blevet førsteprioriteten for enhver restaurant, der gerne vil have succes. Coronapandemien har tvunget dem til at lede efter nye måder at få kontakt til kunderne og sælge mad på. Så lad os se nærmere på, hvordan Instagram kan hjælpe dig med at styrke dit takeaway-salg.

Hvorfor Instagram?

Med millioner af aktive brugere er Instagram en af de mest effektive sociale medieplatforme at reklamere for din virksomhed på. Og restauranter er ingen undtagelse.

Når alt kommer til alt, findes der så et bedre sted at vise dine lækre retter frem end på den platform, som er mest kendt for billeder af mad?

Når det kommer til at sælge på Instagram, er du nødt til at engagere dit publikum. Vær proaktiv – del billeder af din mad, promovér ugens ret, fremhæv dit travle køkken og jeres friske holdånd, del dine åbningstider, og husk at interagere med dine følgere.

Er du klar?

Sælg via dit Instagram feed

Instagram fokuserer på organisk indhold, men det betyder ikke, at dine opslag ikke kan sælge. Gør dine opslag Instagramvenlige – skab en smuk stemning, vælg et sted med masser af naturligt lys, find den rette vinkel og tag det bedste billede! Vær ikke bange for at tilføje et let filter, så farverne rigtigt popper ud af billedet.

Her er et eksempel fra en af vores kunder, Wok Pop – de bruger stærke farver som baggrund for deres mad-billeder, masser af lys og en kreativ vinkel.

Er vi de eneste, hvor tænderne begynder at løbe i vand?

Når du har fanget brugerens opmærksomhed med dit billede, skal du sørge for en god beskrivelse af dine takeaway-ydelser:

  • Hvad hedder retten på billedet?
  • Hvordan bestiller du den?
  • Hvornår har din restaurant åbent?

Giv alle de nødvendige informationer, så kunden let kan fortsætte videre til din takeaway-bestillingsside.

Endelig er det vigtigt ikke at undervurdere hashtagget. Opslag med mindst ét hashtag får 12,6 % flere interaktioner.

Hvorfor er hashtags vigtige?

Hashtags gør, at dine opslag bliver opdaget, og at din virksomhed dukker op i søgninger. Brug din restaurants navn som et hashtag, og find populære hashtags inden for den slags mad, som du tilbyder.

Hvordan bruger du hashtags? Lad os kigge på et eksempel fra en indisk restaurant i Odense.

  • Populære hashtags inden for indisk mad er #indisk #indiskmad #mad #chickencurry #tikkamasala #naan.
  • Husk at tilføje din geografiske placering #odensecity #odense
  • Ligger din restaurant i et shoppecenter eller som en del af et streetfood-marked? Så tilføj hashtags for de steder #stormpakhus #arkaden #rosengaardcentret

Sælg via Instagram-videoer

Video-indhold er en af de største trends i 2020. 75 % af alle Instagram-brugere foretager en handling efter at have set et brands video – og det inkluderer alt fra et klik til køb af produkter. Og følger du disse statistikker, er der kun én ting at sige: 

Lys, kamera, action!

I øjeblikket tilbyder Instagram tre typer af videoer – Reels, Instagram Stories og IGTV. Du kan bruge alle tre til at vise videoer af dine retter, hvordan de bliver lavet, svare på spørgsmål, eller give dine følger et smugkig ind i køkkenet.

Instagram Stories er bedst egnet, når det kommer til at sælge.

Hvordan bruger du Instagram Stories til at sælge takeaway?

  • Instagram Stories og Story Highlights kan bruges som et menukort på din profil. Du kan tilføje og organisere Story Highlights i kategorier som takeaway-retter, drikkevarer og kombi-tilbud. På den måde kan nye følgere let finde ud af, hvad du tilbyder.
  • Del Instagram Stories af dine bedst sælgende takeaway-retter. Husk at beskrive retten, tilføje dine takeaway-åbningstider og din adresse.
  • Fremhæv alle menu-tilbud eller rabatter. Brug det ældste trick i marketingsbogen – frygten for at gå glip af noget. Tilføj en nedtælling til det tidspunkt, hvor rabatten udløber, og se, hvordan dit salg vil boome.
  • Brug ”Swipe op” funktionen til at linke til din takeaway-hjemmeside. Denne funktion er kun tilgængelig for Instagramprofiler med over 10.000 følgere.

Sælg via Giveaways

Giveaways er en gennemprøvet måde at tiltrække nye Instagram-følgere hurtigt, øge opslagsinteraktionerne og opbygge et forhold til dine følgere. Den rigtige giveaway kan dog også øge din omsætning!

Du kan annoncere en giveaway, så alle der bestiller takeaway fra din restaurant denne uge, har chancen for at vinde et gavekort på 500 kr.

Tjekliste for en Instagram giveaway:

  • Lav et iøjnefaldende opslag
  • Annoncér præmien – f.eks. et gavekort eller en middag for to
  • Annoncér reglerne for din giveaway – f.eks. køb takeaway eller følg profilen
  • Husk at tilføje en deadline og dele tidspunktet for, hvornår du vil annoncere den heldige vinder
  • Husk at skrive, at din giveaway ikke er sponsoreret, støttet eller administreret af, eller på anden måde forbundet med Instagram.

Det der gør Instagram så effektiv, er, at den lader forretningsindhold smelte fuldstændig sammen med organisk indhold. Husk at lave nye opslag dagligt, og dele information om dine åbningstider, takeaway- og leveringsydelser, samt særlige tilbud og rabatter.

Hvis 2020 har lært os noget, er det at være fleksible og forandringsparate. Så tag din telefon, log ind på din restaurants Instagramprofil og begynd at dele.

Vil du lære mere om, hvordan du kan sælge takeaway via Facebook, så læs mere her.

Quickorder © 2014 – 2021 CVR: 36422459