OL i din restaurantOL i din restaurant

Tips and Tricks

25. juli

Skab OL-feber i din restaurant

De olympiske lege er godt i gang. De næste par uger står i sportens tegn. Alt fra håndbold til gymnastik. Selvom Tokyo er knap 9000 kilometer væk, er der stadig mange danske fans, som ivrigt følger med. Det skal du som restauratør drage nytte af, så længe du kan.

I denne artikel får du tre gode råd til at kombinere årstiden med de olympiske lege. Til glæde for dine gæster og til gavn for din restaurant.

Gør dit udendørsareal til en fanzone

I Danmark er der mange, som går op i sport. Det er som om, at vores indre sportsgren blive ganget med 1000, når der er OL på programmet. Årstiden er med os, mens tidsforskellen desværre er en smule i mod os.

Det kunne være fedt at have gæster til langt ud på natten (pt. må du holde åbent til klokken 02.00). Men på grund af tidsforskellen sendes mange sportsgrene desværre meget tidlig morgenen eller om formiddagen – hvis du ikke serverer morgenmad eller brunch, kan det være svært.

Men … det betyder ikke, at du ikke kan pynte op og gøre lidt ekstra ud af dit udendørsareal. Udendørsservering holder gang i restauranten og giver liv i gaden. Pynt op og støt op om danskerne i Tokyo.

Gør det nemt at tage imod bestillinger

Det kan virke banalt, men alt for mange restauranter har ikke et system til at tage imod bestillinger ved bordet direkte hos gæsten. Alt for mange forsøger at huske bestillingen. Nogle vælger at skrive bestillingen ned – det mindsker i hvert fald risikoen for fejl. Men når bestillingen skal fra bord til kassesystem til køkken, skal fejl minimeres.

Hvis du har et appbestillingssystem og en lille enhed, hvor du taster bestillingen ind på, hvorefter bestillingen sendes direkte til køkkenet. Så sker der færre fejl. Specielt, hvis du husker at læse bestillinger op én sidste gang, inden du trykker ‘send’.

Drop sedlerne. Det er desuden også skidt for miljøet.

Ha’ en slagplan

Det er vigtigt at have en slagplan. Det er ikke kun vigtigt i sportens verden, men også når det kommer til din restaurant – og dine daglige gøremål. Hvis du allerede har fulgt det første råd og har skabt et fanzone, er det nu vigtigt at vide, hvem gør hvad. Ellers ender det i kaos, ligesom det nogle gang gør, når Brøndby møder FC København. Det er ikke godt for nogen.

Læg en plan. Din bundlinje vil takke dig for det.

BONUS TIP! Ha’ styr på TV-pakken

Du skal gøre det nemt for dine gæster at se legene. Du kan med fordel have flere skærme til flere forskellige sportsgrene. Nogle kan godt lide at se svømning, mens andre godt kan lide at se håndbold – der skal være noget for enhver smag.

Hvis du har indrettet en fanzone på dit udendørsareal, kan du overveje, om du skal have én storskærm. Så handler det bare om at vælge de sportsgrene, som har den største opbakning. Se, hvordan danskerne kom ud, da Danmark spillede EM i fodbold. Vi kan måske ikke forvente den samme tilslutning nu, men vi kan forsøge at skabe de gode rammer for den.

Det er desuden vigtigt at sige, at du som restauratør skal sørge for at have de rigtige og nødvendige rettigheder for at vise TV på storskærm(e). Bare en heads-up.

Nu er klædt lidt bedre på til de næste to uger med OL. Held og lykke til Danmark, og knæk og bræk til dig. Må den bedste mand/kvinde vinde.

P.S. Hvis du skulle være på udkig efter et system, der netop kan hjælpe dig med dine bestillinger ved fx udendørsservering eller blot inde i din restaurant, kan du tage fat i os. Vi kan hjælpe dig med alt fra bordbooking til bestilling til betaling.

Quickorder © 2014 – 2021 CVR: 36422459